Teambuilding & oplevelser
Styrk samarbejdet og korpsånden i teamet
Oplevelser der rykker dit team tættere sammen
Sjove, spændende, nervepirrende, smagfulde eller udfordrende fælles oplevelser. Der er mange måder at styrke sammenholdet på.
På Konference & Hotel KLINTEN samarbejder vi med en lang række lokale aktører på Stevns, som gør det muligt for os at sammensætte forskellige aktiviteter for vores konferencegæster.
Se et udvalg af aktiviteterne herunder og kontakt vores konferenceteam, hvis du har andre ønsker.
Se skoven fra toppen
Tur til Skovtårnet
Skovtårnet er et bemærkelsesværdigt stykke arkitektur. Det strækker sig 45 meter op i luften og ender langt over skovens top, hvilket giver en enestående udsigt. Skovtårnet ligger ved Camp Adventure, som også byder på klatring og eventyr i den frodige skov.
Slip fri fra den kolde krig
Escape Room på Stevnsfortet
Samarbejdet kommer for alvor på prøve, når I låses inde i det autentiske Escape Room på Stevnsfortet, hvor I sammen skal stoppe en østtysk spion i at starte 3. verdenskrig. Escape Room inkluderer guidet rundtur på Koldkrigsmuseet og i fortets undergrund.
Tag med til sydens sol
Italiensk vinsmagning
Smag på 6 fantastiske vine fra Amarone-producenten Ca’ Botta. Sommelier Nicoline Nybom fra Nybom Vine fortæller og skænker smagsprøver på de attraktive dråber. Vinsmagningen er en hyggelig aktivitet før eller efter en god middag, og kan foregå i egne lokaler.
Prøv et anderledes mødested
Helt tæt på naturen i en tipi
Flyt aktiviteten eller mødet til en anderledes lokation, hvor I kommer helt tæt på naturen. Den enorme tipi kan rumme 80 personer til enten spisning, kaffe, vinsmagning, samling eller noget helt andet. Tipien kan bruges hele året rundt og opvarmes med bål i de kolde måneder.
Balance i samarbejdet
Til vands på paddleboards
Aktiviteter på vand er sjovt og udfordrende. På paddleboard gælder det om at holde balancen. Naturen har magten og det kræver koncentration og ikke mindst samarbejde, hvis alle skal i mål. En oplagt aktivitet for naturelskere med højt aktivitetsniveau.
Se Stevns Klint fra vandet
Guidet tur i kajak langs klinten
Hvis man aldrig før har siddet i en kajak, er det absolut værd at prøve. Når man først er blevet fortrolig med det lidt følsomme fartøj, er det en fredsommelig og smuk måde at komme ud over vandet på. Det er en af de beste måder at se Stevns Klint på.
Giv kollegaerne kamp til stregen
Lad padel turneringen begynde
En af de hurtigst voksende sportsgrene nogensinde kan udøves på Rødvigs nye, flotte padelanlæg, som ligger ved Sydstevnshallen. Banerne bookes og betales nemt via en app og kan benyttes til store eller små grupper. Bat og bolde kan lejes på KLINTEN.
KONTAKT
Konference & Hotel Klinten
Søndervej 8, 4673 Rødvig
Telefon.: 56 50 68 00
Mobil: 51 26 18 83
E-mail: klinten@klinten.dk
CVR: 64367714
EAN 5 790 002 105 265